FORTID OG NUTID
Thurup Hus er en gammel landarbejderbolig fra begyndelsen af 1800-tallet. Det ligger på Vestfyn – 6 kilometer fra Assens – omkranset af marker, nær Brahesborg Gods og tæt på vandet ved Helnæs. Huset er unikt, fordi det aldrig har været moderniseret med køkken og bad – vand og varme – som de fleste huset gennem tiden er blevet det i Danmark.
Den sidste som boede i huset var kunstmaler Børge Thurup (25.7.1917-8.9.2005). Han levede i mange år på gammeldags vis og satte en stor ære i at bevare husets oprindelige udseende og atmosfære. Det gav ham ro som menneske og kunstner.
Disse tanker vil Thurup Hus i fremtiden bevare ved at fastholde landarbejderboligens indretning og tilbyde erhvervsaktive og stressede mennesker ophold i boligen, så de også får mulighed for at finde sig selv og udvikle nye kreative tanker.
|
|